Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag

torsdag, februar 12, 2009

Forår forår kom nu frem


Solen skinner i dag og jeg arbejder:-) Der er gang i forberedelserne til Krimimessen. Det bliver spændende og jeg håber der kommer rigtig mange mennesker. Jeg læser op til messen og til vores Optakt til Krimimessen på Bytorvet lørdag d. 7. marts.

Skal holde et par dage fri i næste uge, Carl har ferie og kommer ned indtil torsdag, det bliver skønt! Vi skal i biffen, besøge bedster, shoppe - også fastelavnstøj til Ea.... gæt hvad hun skal være (igen) :-) og hygge os! Lars tager til Langeland et par dage, så han må undvære hyggen;-)

På strikkepindene sidder Tankestreg til Ea i nogle lidt andre farver. Den er sjov at strikke! Der er også et halstørklæde på vej til Carl og mit næste projekt er Topstykke til mig, men den ser lidt vanskelig ud til at starte med.... Nå men den bliver rigtig fin tror jeg så det kræver nok bare lidt koncentration:-)





torsdag, december 18, 2008

Skumringstimen m.m.

Må lige anbefale "Skumringstimen" af Johan Theorin. Det er en gysende god krimi, der foregår på Øland. Læs anbefaling fra Litteratursiden og se en anbefaling fra DK4.
Glæder mig rigtig meget til at læse Natstorm af ham og at snakke med ham på Krimimessen.
Juleferien skal bruges på at læse "Pepparkakshuset" af Carin Gerhardsen, som jeg også skal tale med på Krimimessen.
Jeg satser også på at kunne få læst "Skyggernes hav" af Christian Mørk. Elskede "Darling Jim", så håber ikke jeg bliver skuffet!
Og så endelig vil jeg også gerne nå at læse "Wonderboy" som jeg skal anbefale til Fortællingen.dk.
Og så er jeg begyndt at trævle mit Blækspruttesjal op.... det gjorde fysisk ondt at lade maskerne falde;-) men det skal jo gøres.... så mon ikke det når en tur i vaskemaskinen inden 2009.

Nå men god jul igen;-)

lørdag, december 13, 2008

Time flies....

Pyh nu er det snart jul og da jeg igår fik en mail fra Zentropa.... kom jeg til at tænke på min dogme-blog! Får ikke gjort noget ved den og hvorfor? lever virtuelt mest på facebook og så fylder arbejde meget - på den gode måde!

Skal holde jul med alle 3 børn d. 22. december. Det bliver dejligt! Juleaften tager vi til Århus og holder frokost med mine forældre og Lars' mor. D. 26.12. skal vi så - ligesom sidste år på Kulisselageret og høre "Den danske mafia" - det er en fest!

Vi har Carl og Ea igen fra d. 27. og til Carl skal begynde i skole - skønt!

Det bliver ikke til så meget strik, men har da gang i et blæksprutte-sjal fra Kastanien og en trøje fra Designclub.dk - Mille med lange ærmer og i lilla....

og så må jeg hellere skrive GOD JUL med det samme:-)

onsdag, februar 06, 2008

Horsens uge 4

Sidder faktisk lige nu på biblioteket og arbejder! Dejligt sted og gode kolleger - det skal jeg nok blive glad for! Men det er hårdt for hovedet, der er mange nye ting og mennesker at forholde sig til - så dagene går utrolig hurtigt!
Første teammøde på fredag, så får jeg at vide hvilke grupper jeg får ansvar for, spændende! Ea skal slå katten af tønden i børnehaven på fredag, inden hun skal til Aalborg! Hun skal være Barbie-prinsesse;-)
Min weekend skal nok gå med lørdagsvagt, nussen af Lars der laver kælder, og så skal der syes gardiner til Emilie og Carl..... og en enkelt pind eller to på Budapest;-)
opdateret... min weekend skal også gå med at læse, havde glemt vi skal lave Bogtip d. 11. marts.... pyh, heller ikke nogen lystlæsning i denne måned!

fredag, november 23, 2007

flot fredag


hvor blev tiden af? må desværre indrømme at jeg ikke kan ettiketere dette indlæg med 23ting... ups, men næste uge...

må dog lige vise næste strikkeprojekt. Garnet er bestilt, men Ea skal have halsedissen først (og måske en hue). Men glæder mig helt vildt til at begynde på "Budapest".

mandag, oktober 29, 2007

rss....

Så linker jeg til Litteratursidens feed om videoklip.... hvad ellers!
Skal kigge på ugens opgave i morgen...

Og på strikkefronten er jeg gået i gang med en fisk/halsedisse til Ea i blødt uld.... Rowans Wool/Cotton i 3 tøzede farver